Eksistentiel Krop- og Psykoterapi er en sammensmeltning af
Der hvor evnen til at udfolde vores individuelle ressourcer findes, og vores livsenergi flyder frit.
Der hvor det føles livgivende og godt at være med os selv, og hvor evnen til at skabe en givende kontakt til andre mennesker er til stede. Vi har næsten alle gennem vores opvækst været nødt til at hæmme denne fritflydende livsenergi, idet vi på forskellige måder, direkte eller indirekte, har fået at vide at vi ikke måtte være den vi er, ikke have de behov, vi har.
Dette har skabt følelser af, at vi ikke er gode nok. Og hvordan skal vi opnå at blive mere tilfredse i vores liv, hvis vi tror vi ikke er ok? Endvidere har vores samfund undergået en total forandring i løbet af de sidste årtier, og dette fortsætter stadig.
Kernefamilien var af økonomiske årsager en fast institution, som man ikke satte spørgsmålstegn ved, med dertil hørende faste regler for, hvad man gjorde og ikke gjorde. Industrialiseringen og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet blev den udløsende faktor for, at kernefamilien ikke længere var en økonomisk nødvendighed. Det blev den enkeltes valg, hvordan man ville leve sit liv. Denne samfundsomvæltning på historisk set kort tid har skabt stor rådvildhed og splittelse. Splittelse mellem de gamle familieværdier og en ny tid med frit valg på alle hylder. Vil jeg leve i en kernefamilie? Alene? Med en af samme køn? Osv. osv. Og hvordan skal vi kunne mærke, hvad der er godt for os, når vi aldrig har lært at lytte til vores følelser og behov? Og efter at det ikke mere er økonomisk nødvendighed, der knytter mennesker sammen, hvad skal så træde i stedet? Svaret er bløde værdier som livskvalitet, oplevelsesfylde, berigende kontakt med andre mennesker. Men hvordan skal vi skabe de kvaliteter, når vi aldrig har lært det? Tilbage står vi identitetsløse, fremmedgjorte, med følelser af tomhed, meningsløshed, depression, ensomhed og glædesløshed. Denne smerte kan vi så forsøge at dulme med lykkepiller eller ved et overforbrug af underholdning. Ved at overarbejde, være i gang hele tiden og ved at flygte ind i et stort alkoholforbrug eller andre stoffer. Eller vi kan vælge at arbejde med disse problemer, f.eks. ved at gå i psykoterapi. At arbejde på at skabe en livgivende berigende kontakt til sig selv og andre mennesker er grundstenen i Eksistentiel Krop- og Psykoterapi. Vi har alle i os en dyb længsel efter at indgå i kontaktfulde sociale relationer til andre mennesker, at føle os værdsat, set og hørt som de unikke mennesker, vi er.
At opleve at de følelser vi viser et andet menneske, bliver mødt med resonans og respekt, at det vi giver, bare ved at være os selv, bliver taget positivt imod af et andet menneske. Men her har mange af os så dybe sår på sjælen, at vi har fået svært ved at skabe en sådan kontakt.
Ligesom vi i vores parforhold har svært ved at give hinanden et ligeværdigt med- og modspil og løse de konflikter, som jo altid opstår mellem to mennesker, sådan at luften kan blive renset og kærligheden gro. Vi er måske alt for tidligt og alt for mange gange blevet afvist eller manipuleret med, når vi viste vores følelser og behov som børn. Blevet straffet, negligeret, eller fået at vide, at der var noget galt med os, fordi vi havde de ønsker og behov, som vi havde. Sår på vores evne til at skabe en tilfredsstillende kontakt kan heles. I Eksistentiel Krop- og Psykoterapi, tages der udgangspunkt i kontakten klient/terapeut i mellem. Ved at være nærværende, indfølende, fintmærkende og lydhør over for alle de nuancer, som klienten viser af sig selv i vores samspil, kan klienten opleve at føle sig rummet, set og hørt på et dybt sjæleplan, hvilket virker helende på gamle psykiske sår, og dermed styrker selvfølelsen og evnen til at håndtere de udfordringer, livet byder på. Det er svært ikke at blive mødt i en kontakt med et andet menneske. Det er helt naturligt.
Men når man har sår på sin sjæl, er man så oversårbar, at det kommer til at føles meget smertefuldt. Og det kan blive for svært at opretholde en kontakt, som man egentlig gerne ville bevare.
Bl.a. deraf kommer mange skilsmisser, parforholdsproblemer, seksuelle problemer og problemer med manglende selvaccept. Ved at arbejde med 'kontakt-såret', kommer man i kontakt med sit inderste livspotentiale/sjæl, og kan mere og mere lade det fylde sin krop og psyke ud, så man bliver mere hel og samtidig mere rummelig i sit samspil med andre mennesker. Man vil blive bedre til at skabe en meningsfuld, livgivende kontakt og bearbejde de uhensigtsmæssige mønstre, der hindrer en i det.
Ligesom man vil blive bedre til at mærke, hvad der er godt for en, og hvad der ikke er og blive bedre til at beskytte sig selv i sårbare situationer. Krop - psyke - sjæl er en helhed. men ofte er de blevet splittet op, med det formål at beskytte psyken mod at gå i stykker på grund af for ubærlige omstændigheder i barndommen og når man 'taber' en del af sig selv, er det at man føler sig tom, depressiv, ensom, identitetsløs, håbløs og oplever sit liv uden glæde og mening. Eksistentiel Krop- og Psykoterapi er en metode til at genforene de tabte dele. Da Eksistentiel Krop- og Psykoterapi er en terapiform, der tager udgangspunkt i at etablere varig kontakt til sjæleplanet og forankring i kroppen, er det en dybtgående og derfor langvarig proces at nå dertil. Men der er mange stationer på udviklingsvejen, der hver især giver mere og mere tilstrækkelig forankring i sjæl og krop, sådan at man kan føle sig meget mere tilfreds med sig selv og blive bedre til at bearbejde de uhensigtsmæssige mønstre, når de dukker op og vil forhindre denne tilfredshed. Det at forbinde sig med sin sjæl og krop, vil få forsvarsmekanismerne til at åbne sig, og dermed kan de blive bearbejdet.
Forsvaret blev skabt for at beskytte psyken og sjælen mod at gå i stykker af for meget smerte over for uhåndterlige livsomstændigheder. Når disse forsvar så åbner sig, vil den gamle smerte 'komme ud', og det vil selvsagt ofte føles smertefuldt og til tider angstfuldt.
Men det er en nødvendighed, at smerten kommer frem i lyset, så den kan bearbejdes, og belønningen efter en sådan bearbejdning vil føles i form af nyt indvundet land, større glæde og tilfredshed med sig selv, bedre kontakt til andre mennesker og nye handlemuligheder til at håndtere livet med. Teoretisk fundament Bl. a.: Jung, Reich, Lowen, Malcolm Brown, Lillemor Johnsen, Perls, Hanne Hostrup, Lisbeth Marcher, Lars J. Sørensen, Melanie Klein, Winnicut, Balint og Fairbairn, Gabbard, Wilkinson og Cullberg. Eksistentiel Krop- og Psykoterapi er en sammensmeltning af gestaltterapi - kropterapi - samtaleterapi - og psykodynamisk forståelse. Gestaltterapi Gestaltterapi er skabt ud fra en syntese af psykoanalyse, eksistentiel filosofi, zen buddhisme, kropsbevidsthed og kropsoplevelse. Den blev grundlagt af Fritz Perls og udviklet i U.S.A. i 50´erne. Gennem årene har mange terapeuter udviklet og sat sit præg på den, og senest har Hanne Hostrup skrevet en ny bog om gestaltterapi. Gestaltterapi ser krop og psyke som en helhed hvor balancer/ ubalancer afspejler sig i psyken og omvendt. Alle dele af vores psyke og krop påvirker hinanden. Vi kan ikke tænke os til, hvordan vi har det, vi kan mærke det.
Men da mental overstimulation ofte er tilfældet i den vestlige verden, fokuserer gestaltterapien på at træne det at mærke og føle. Ofte er vi imidlertid i tanker om fortiden eller fremtiden, og det forstyrrer det at føle og mærke her og nu. Så: Gestaltterapien betoner det at være i nuet med opmærksomhed. Følende, sansende os selv og vores omverden. Når vi så gør det, vil uafsluttede gestalter - gamle uafsluttede problemer - dukke op - og de kan så bearbejdes, så vores evne til at VÆRE i fredelig, livgivende, sjælfuld kontakt med os selv og andre styrkes. Udvikling af ansvarlighed for ens eget liv er af stor vigtighed. For at rumme ens smerte, kan man komme til at lægge ansvaret for egne problemer ud på andre mennesker - ens partner - forældre - samfundet. Men hvis vi gør det, kan vi tilbringe livet med at vente på, at samfundet, vores forældre og de andre ændrer sig, så vi kan få det bedre, og vi kan komme til at vente længe!! I stedet kan vi vælge at tage ansvar for os selv og hvad der sker os i livet. Det giver mulighed for at skabe vores liv, som vi gerne vil have det. Kontakt Gestaltterapien lægger vægt på at arbejde med det at være i kontakt med sig selv og andre mennesker, da den ser det som et livsvigtigt behov at være i samspil med andre mennesker. Når en kontakt er dårlig, påvirker det en negativt, når den er god, føles det, som når man tænder for en kontakt til en lampe, den lyser op, plinggg!!!
Eller når man tænder op i en brændeovn, så både lyser og varmer den. For at opnå flere og flere øjeblikke af en sådan livgivende kontakt, mener jeg, at gestaltterapien skal forenes med kropterapien, som fordyber kontakten og derved bevirker at kontakten når sjæleplanet, så energien kan strømme fra forside til forside, fra hjerte til hjerte. På den måde kan en kontakt forenes med den enkeltes behov for at tilfredsstille egne behov, samtidig med at tilgodese andres. Encounter er en metode til at skabe et givende kontaktfuldt møde mennesker i mellem. Gestaltterapien bygger på, at det at være i følelserne, identificere sig med dem, indebærer en forandring, en udvikling. Så encounter er en metode til at få en levende kontaktfuld dialog, og ingredienser fra denne metode kan også bruges til konfliktløsning. Gruppeproces Når to eller flere mennesker er samlet i en gruppe, blander den enkeltes energifelt sig med de andres, og tilsammen danner de gruppens energifelt. Der kan være en god eller en dårlig stemning i en gruppe. Den stemning er energifeltet. Vi bidrager alle med skiftevis en god eller dårlig stemning i en gruppe. Vi er bare ikke særlig tit bevidste om det, og da vi alle ønsker os at suge næring af en dejlig stemning, må vi først arbejde med at blive bevidste om, hvordan vores humør påvirker hele gruppens humør. Tilbageholdte påtrængende følelser, som ikke kan rummes af den enkelte, er den mest almindelige årsag til dårlig stemning. Ved at der bliver arbejdet med gruppeprocessen, kan disse følelser komme frem i lyset og blive udtrykt. Det alene kan være som at opleve, at tordenvejr forløser sig i regn og buldrende torden. Det er befriende. Og har et sådan tordenvejr så adresse til de andre gruppemedlemmer eller ens partner? Næppe. Ofte er sådanne voldsomme følelser nogen, der hører gamle ubearbejdede problematikker til og ved at få dem frem i lyset, kan de få 'adresseseddel' på og blive sendt derhen, hvor de hører hjemme. Og 'tordenvejrsindehaveren' kan se med nye friske øjne på partneren eller de andre gruppedeltagere og afklare konflikter og problemer. Det er nemmere, når de har en størrelsesorden, der er håndterlig som en ært, end hvis de er et ufordøjeligt, gammelt barndomstraume på størrelse med en bagekartoffel!! Kreativt arbejde - fantasirejser - rollespil - drømmearbejde – polaritetsarbejde er metoder til at fremme adgangen til det ubevidste, indtage nye, uprøvede sider af sig selv og derefter bearbejde grundene til, at de har været gemt væk i det ubevidste. Varm stol er en metode til at bearbejde uafsluttede gestalter, problematikker der hindrer det at være til stede i nuet, i harmoni med sig selv og andre mennesker. Kropterapi er teoretisk funderet i bl.a. Wilhelm Reich, Alexander Lowen, Malcolm Brown, Lillemor Johnsen, Lisbeth Marcher og Jung.
Kropterapi bygger på sammenhæng mellem krop, sjæl og psyke. Kroppen husker det undertrykte livspotentiale og alle de følelser og oplevelser, der førte til hæmninger og blokeringer. Ved gentagne, for psyken urummelige smertefulde oplevelser, skaber kroppen muskelspændinger for at beskytte psyken mod at gå i stykker. Vi 'glemmer' helt eller delvis, hvad der er sket os, vi fungerer, men da vi har fraspaltet en del af os selv, fungerer vi på lavere blus, med et mere indskrænket følelsesregister, færre handlemuligheder til at håndtere vores liv med, mindre evne til at skabe kontakt.
Ligesom vi får mindre vitalitet og energi, eftersom muskelspændinger hindrer blodgennemstrømningen i de indre organer, og da affaldsstofferne ikke kan føres ordentlig ud af kroppen, skaber de smerte og nedsat bevægelighed.
Kroniske muskelspændinger har mange grader af spændthed, lige fra at de føles som jern og beton til lettere grader af spændthed, men overordnet skaber de en neurotisk psykisk struktur.
Ved skader opstået på et meget tidligt tidspunkt i livet, eller ved tilstrækkelig mangel på stimulation af de primære behov tidligt i livet, kan der opstå slapheder/underspændinger/huller i muskulaturen. Disse forårsager ligeledes nedsat vitalitet og for stor bevægelighed, samtidig med at der på det psykiske plan er for store huller til det ubevidste og det kan føles kaotisk, skræmmende og meget angstfyldt. Igen er der mange grader af underspænding, men de skaber en personlighedsstruktur, der peger hen mod det psykotiske. Citat fra Lars J. Sørensen i hans bog: Særpræg - Særhed - Sygdom: "Neurotikeren bliver 'syg' af at blive drænet for energi og vitalitet i sin kamp for at holde døren til en større virkelighed lukket." "Psykotikeren bliver 'syg' på grund af den overvældende energi, der kommer fra den vidt åbne dør til en større virkelighed." Citat slut. Som det fremgår af ovenstående, er det meget forskelligt, hvilke metoder, der skal anvendes til de to så forskellige psykiske strukturer.
Eksistentiel Krop- og Psykoterapi kan bruges følelsesåbnende til gavn for mennesker med overvejende neurotisk struktur, ligesom den kan bruges helende og rygstøttende på mennesker med tendens til psykotisk struktur. Kropterapien arbejder ud fra, at der er fire værenscentre i kroppen: På forsiden: Hjertet - agape/eros og hara og på bagsiden, ryggen: Logos og den spirituelle kriger. Forsidens centre har med det følende, værende, kontaktfulde, åbnende princip at gøre, mens bagsiden har med det viljestyrede, handlingsorienterede princip at gøre, ligesom den er sæde for evnen til at skelne på det vidensmæssige plan og gør en i stand til at tænke abstrakt, rationelt og logisk, også når det gælder om at uddrage viden og erfaring ud fra forsidens instinktive, følelsesmæssige værenside. I kropterapien arbejdes der hele tiden på at afbalancere disse centre i forhold til hinanden, også ud fra de ovenstående betragtninger om forskellig behandling af henholdsvis den neurotiske struktur og den struktur, der har tendens til at blive psykotisk.
Der arbejdes med selvmobiliserende kropsarbejde og med forskellige former for berøringer. Katalyserende og nærende. Endvidere formidler jeg healende energi uden berøring. Det kan i nogle tilfælde være af stor betydning i perioder at regrediere, for at genopleve gamle, uafsluttede situationer, og her består healingen af at blive mødt på en anden måde, end den der fik problemerne til at opstå, sådan at kroppen og psyken kan få nye positive erfaringer, der lidt efter lidt kan integreres og få de gamle sår til at læges. Der arbejdes endvidere med horisontal og vertikal grounding. Horisontal grounding skal forstås som evnen til at være, dvs. evnen til at vegetere ubekymret og ikke involvere sig i noget og være tilfreds med det, at være fuldstændig afslappet i kroppen, hvilende i den uden at være i gang med viljestyrede projekter. Vertikal grounding skal forstås som evnen til at magte den ydre verdens realiteter med viljestyrede handlinger, afpasset efter den ydre verdens realiteter, så handlingerne kan gennemføres med det til situationen hørende bedste resultat. Samtaleterapi på grundlag af Eksistentiel Krop- og Psykoterapi betyder, at terapeuten har etableret forbindelse til sjæleplanet og kan være tilstrækkelig autentisk tilstede i kontakt med sig selv og sin klient. Ved at være nærværende, indfølende, fintmærkende og lydhør overfor de nuancer, som klienten viser af sig selv i vores samspil, kan klienten føle sig set og hørt på et dybt sjæleplan. Det virker helende på gamle psykiske sår, og dermed styrkes selvfølelsen og evnen til at håndtere de udfordringer, livet byder på. Samtaleterapien kan være både følelsesåbnende og jegstøttende, hvilket times fra øjeblik til øjeblik og fra klient til klient. Den måde terapeuten bruger sin stemme på, mimik, kropssprog, humor, alvor - alt dette er ikke tilfældigt, men ud fra en opmærksomhed på, hvad der virker og ikke virker fremmende på klientens proces, kombineret med en psykodynamisk forståelse for, hvordan jegets tilstand er hos klienten. Psykodynamisk forståelse Vor tids psykiske struktur er kendetegnet ved et mere eller mindre svagt jeg. Og/eller et for rigidt og ufleksibelt jeg. Det betyder en for åben adgang til det ubevidste, kaos og grænseløshed, eller en mere eller mindre stivnet neurotisk struktur, hvor der også kan ligge en svag jegstruktur nedenunder.
Det er derfor utrolig vigtigt, at kende til de psykodynamiske teorier, der forklarer om disse tilstande. Sådan at terapien bliver opbyggende i stedet for nedbrydende for den enkeltes psyke. Derfor tages der udgangspunkt i jegets tilstand, når der vælges hvilke psykoterapeutiske metoder, der skal anvendes i forhold til den enkelte klient. Og al den terapi, der laves, er gennemsyret af dette princip. Dvs. at jeg arbejder både følelsesåbnende og jeg-støttende. Teori: Cullberg, Lars J. Sørensen, Klein, Winnicut, Balint, Fairbairn, Gabbard og Sallye Wilkinson. Psykoterapeut Gerda Beck, MPF
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Medlem af SAB, Sammenslutningen af Alternative Behandlere
- Gestaltterapi
- Kropterapi
- Samtaleterapi
- Psykodynamisk forståelse
Der hvor evnen til at udfolde vores individuelle ressourcer findes, og vores livsenergi flyder frit.
Der hvor det føles livgivende og godt at være med os selv, og hvor evnen til at skabe en givende kontakt til andre mennesker er til stede. Vi har næsten alle gennem vores opvækst været nødt til at hæmme denne fritflydende livsenergi, idet vi på forskellige måder, direkte eller indirekte, har fået at vide at vi ikke måtte være den vi er, ikke have de behov, vi har.
Dette har skabt følelser af, at vi ikke er gode nok. Og hvordan skal vi opnå at blive mere tilfredse i vores liv, hvis vi tror vi ikke er ok? Endvidere har vores samfund undergået en total forandring i løbet af de sidste årtier, og dette fortsætter stadig.
Kernefamilien var af økonomiske årsager en fast institution, som man ikke satte spørgsmålstegn ved, med dertil hørende faste regler for, hvad man gjorde og ikke gjorde. Industrialiseringen og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet blev den udløsende faktor for, at kernefamilien ikke længere var en økonomisk nødvendighed. Det blev den enkeltes valg, hvordan man ville leve sit liv. Denne samfundsomvæltning på historisk set kort tid har skabt stor rådvildhed og splittelse. Splittelse mellem de gamle familieværdier og en ny tid med frit valg på alle hylder. Vil jeg leve i en kernefamilie? Alene? Med en af samme køn? Osv. osv. Og hvordan skal vi kunne mærke, hvad der er godt for os, når vi aldrig har lært at lytte til vores følelser og behov? Og efter at det ikke mere er økonomisk nødvendighed, der knytter mennesker sammen, hvad skal så træde i stedet? Svaret er bløde værdier som livskvalitet, oplevelsesfylde, berigende kontakt med andre mennesker. Men hvordan skal vi skabe de kvaliteter, når vi aldrig har lært det? Tilbage står vi identitetsløse, fremmedgjorte, med følelser af tomhed, meningsløshed, depression, ensomhed og glædesløshed. Denne smerte kan vi så forsøge at dulme med lykkepiller eller ved et overforbrug af underholdning. Ved at overarbejde, være i gang hele tiden og ved at flygte ind i et stort alkoholforbrug eller andre stoffer. Eller vi kan vælge at arbejde med disse problemer, f.eks. ved at gå i psykoterapi. At arbejde på at skabe en livgivende berigende kontakt til sig selv og andre mennesker er grundstenen i Eksistentiel Krop- og Psykoterapi. Vi har alle i os en dyb længsel efter at indgå i kontaktfulde sociale relationer til andre mennesker, at føle os værdsat, set og hørt som de unikke mennesker, vi er.
At opleve at de følelser vi viser et andet menneske, bliver mødt med resonans og respekt, at det vi giver, bare ved at være os selv, bliver taget positivt imod af et andet menneske. Men her har mange af os så dybe sår på sjælen, at vi har fået svært ved at skabe en sådan kontakt.
Ligesom vi i vores parforhold har svært ved at give hinanden et ligeværdigt med- og modspil og løse de konflikter, som jo altid opstår mellem to mennesker, sådan at luften kan blive renset og kærligheden gro. Vi er måske alt for tidligt og alt for mange gange blevet afvist eller manipuleret med, når vi viste vores følelser og behov som børn. Blevet straffet, negligeret, eller fået at vide, at der var noget galt med os, fordi vi havde de ønsker og behov, som vi havde. Sår på vores evne til at skabe en tilfredsstillende kontakt kan heles. I Eksistentiel Krop- og Psykoterapi, tages der udgangspunkt i kontakten klient/terapeut i mellem. Ved at være nærværende, indfølende, fintmærkende og lydhør over for alle de nuancer, som klienten viser af sig selv i vores samspil, kan klienten opleve at føle sig rummet, set og hørt på et dybt sjæleplan, hvilket virker helende på gamle psykiske sår, og dermed styrker selvfølelsen og evnen til at håndtere de udfordringer, livet byder på. Det er svært ikke at blive mødt i en kontakt med et andet menneske. Det er helt naturligt.
Men når man har sår på sin sjæl, er man så oversårbar, at det kommer til at føles meget smertefuldt. Og det kan blive for svært at opretholde en kontakt, som man egentlig gerne ville bevare.
Bl.a. deraf kommer mange skilsmisser, parforholdsproblemer, seksuelle problemer og problemer med manglende selvaccept. Ved at arbejde med 'kontakt-såret', kommer man i kontakt med sit inderste livspotentiale/sjæl, og kan mere og mere lade det fylde sin krop og psyke ud, så man bliver mere hel og samtidig mere rummelig i sit samspil med andre mennesker. Man vil blive bedre til at skabe en meningsfuld, livgivende kontakt og bearbejde de uhensigtsmæssige mønstre, der hindrer en i det.
Ligesom man vil blive bedre til at mærke, hvad der er godt for en, og hvad der ikke er og blive bedre til at beskytte sig selv i sårbare situationer. Krop - psyke - sjæl er en helhed. men ofte er de blevet splittet op, med det formål at beskytte psyken mod at gå i stykker på grund af for ubærlige omstændigheder i barndommen og når man 'taber' en del af sig selv, er det at man føler sig tom, depressiv, ensom, identitetsløs, håbløs og oplever sit liv uden glæde og mening. Eksistentiel Krop- og Psykoterapi er en metode til at genforene de tabte dele. Da Eksistentiel Krop- og Psykoterapi er en terapiform, der tager udgangspunkt i at etablere varig kontakt til sjæleplanet og forankring i kroppen, er det en dybtgående og derfor langvarig proces at nå dertil. Men der er mange stationer på udviklingsvejen, der hver især giver mere og mere tilstrækkelig forankring i sjæl og krop, sådan at man kan føle sig meget mere tilfreds med sig selv og blive bedre til at bearbejde de uhensigtsmæssige mønstre, når de dukker op og vil forhindre denne tilfredshed. Det at forbinde sig med sin sjæl og krop, vil få forsvarsmekanismerne til at åbne sig, og dermed kan de blive bearbejdet.
Forsvaret blev skabt for at beskytte psyken og sjælen mod at gå i stykker af for meget smerte over for uhåndterlige livsomstændigheder. Når disse forsvar så åbner sig, vil den gamle smerte 'komme ud', og det vil selvsagt ofte føles smertefuldt og til tider angstfuldt.
Men det er en nødvendighed, at smerten kommer frem i lyset, så den kan bearbejdes, og belønningen efter en sådan bearbejdning vil føles i form af nyt indvundet land, større glæde og tilfredshed med sig selv, bedre kontakt til andre mennesker og nye handlemuligheder til at håndtere livet med. Teoretisk fundament Bl. a.: Jung, Reich, Lowen, Malcolm Brown, Lillemor Johnsen, Perls, Hanne Hostrup, Lisbeth Marcher, Lars J. Sørensen, Melanie Klein, Winnicut, Balint og Fairbairn, Gabbard, Wilkinson og Cullberg. Eksistentiel Krop- og Psykoterapi er en sammensmeltning af gestaltterapi - kropterapi - samtaleterapi - og psykodynamisk forståelse. Gestaltterapi Gestaltterapi er skabt ud fra en syntese af psykoanalyse, eksistentiel filosofi, zen buddhisme, kropsbevidsthed og kropsoplevelse. Den blev grundlagt af Fritz Perls og udviklet i U.S.A. i 50´erne. Gennem årene har mange terapeuter udviklet og sat sit præg på den, og senest har Hanne Hostrup skrevet en ny bog om gestaltterapi. Gestaltterapi ser krop og psyke som en helhed hvor balancer/ ubalancer afspejler sig i psyken og omvendt. Alle dele af vores psyke og krop påvirker hinanden. Vi kan ikke tænke os til, hvordan vi har det, vi kan mærke det.
Men da mental overstimulation ofte er tilfældet i den vestlige verden, fokuserer gestaltterapien på at træne det at mærke og føle. Ofte er vi imidlertid i tanker om fortiden eller fremtiden, og det forstyrrer det at føle og mærke her og nu. Så: Gestaltterapien betoner det at være i nuet med opmærksomhed. Følende, sansende os selv og vores omverden. Når vi så gør det, vil uafsluttede gestalter - gamle uafsluttede problemer - dukke op - og de kan så bearbejdes, så vores evne til at VÆRE i fredelig, livgivende, sjælfuld kontakt med os selv og andre styrkes. Udvikling af ansvarlighed for ens eget liv er af stor vigtighed. For at rumme ens smerte, kan man komme til at lægge ansvaret for egne problemer ud på andre mennesker - ens partner - forældre - samfundet. Men hvis vi gør det, kan vi tilbringe livet med at vente på, at samfundet, vores forældre og de andre ændrer sig, så vi kan få det bedre, og vi kan komme til at vente længe!! I stedet kan vi vælge at tage ansvar for os selv og hvad der sker os i livet. Det giver mulighed for at skabe vores liv, som vi gerne vil have det. Kontakt Gestaltterapien lægger vægt på at arbejde med det at være i kontakt med sig selv og andre mennesker, da den ser det som et livsvigtigt behov at være i samspil med andre mennesker. Når en kontakt er dårlig, påvirker det en negativt, når den er god, føles det, som når man tænder for en kontakt til en lampe, den lyser op, plinggg!!!
Eller når man tænder op i en brændeovn, så både lyser og varmer den. For at opnå flere og flere øjeblikke af en sådan livgivende kontakt, mener jeg, at gestaltterapien skal forenes med kropterapien, som fordyber kontakten og derved bevirker at kontakten når sjæleplanet, så energien kan strømme fra forside til forside, fra hjerte til hjerte. På den måde kan en kontakt forenes med den enkeltes behov for at tilfredsstille egne behov, samtidig med at tilgodese andres. Encounter er en metode til at skabe et givende kontaktfuldt møde mennesker i mellem. Gestaltterapien bygger på, at det at være i følelserne, identificere sig med dem, indebærer en forandring, en udvikling. Så encounter er en metode til at få en levende kontaktfuld dialog, og ingredienser fra denne metode kan også bruges til konfliktløsning. Gruppeproces Når to eller flere mennesker er samlet i en gruppe, blander den enkeltes energifelt sig med de andres, og tilsammen danner de gruppens energifelt. Der kan være en god eller en dårlig stemning i en gruppe. Den stemning er energifeltet. Vi bidrager alle med skiftevis en god eller dårlig stemning i en gruppe. Vi er bare ikke særlig tit bevidste om det, og da vi alle ønsker os at suge næring af en dejlig stemning, må vi først arbejde med at blive bevidste om, hvordan vores humør påvirker hele gruppens humør. Tilbageholdte påtrængende følelser, som ikke kan rummes af den enkelte, er den mest almindelige årsag til dårlig stemning. Ved at der bliver arbejdet med gruppeprocessen, kan disse følelser komme frem i lyset og blive udtrykt. Det alene kan være som at opleve, at tordenvejr forløser sig i regn og buldrende torden. Det er befriende. Og har et sådan tordenvejr så adresse til de andre gruppemedlemmer eller ens partner? Næppe. Ofte er sådanne voldsomme følelser nogen, der hører gamle ubearbejdede problematikker til og ved at få dem frem i lyset, kan de få 'adresseseddel' på og blive sendt derhen, hvor de hører hjemme. Og 'tordenvejrsindehaveren' kan se med nye friske øjne på partneren eller de andre gruppedeltagere og afklare konflikter og problemer. Det er nemmere, når de har en størrelsesorden, der er håndterlig som en ært, end hvis de er et ufordøjeligt, gammelt barndomstraume på størrelse med en bagekartoffel!! Kreativt arbejde - fantasirejser - rollespil - drømmearbejde – polaritetsarbejde er metoder til at fremme adgangen til det ubevidste, indtage nye, uprøvede sider af sig selv og derefter bearbejde grundene til, at de har været gemt væk i det ubevidste. Varm stol er en metode til at bearbejde uafsluttede gestalter, problematikker der hindrer det at være til stede i nuet, i harmoni med sig selv og andre mennesker. Kropterapi er teoretisk funderet i bl.a. Wilhelm Reich, Alexander Lowen, Malcolm Brown, Lillemor Johnsen, Lisbeth Marcher og Jung.
Kropterapi bygger på sammenhæng mellem krop, sjæl og psyke. Kroppen husker det undertrykte livspotentiale og alle de følelser og oplevelser, der førte til hæmninger og blokeringer. Ved gentagne, for psyken urummelige smertefulde oplevelser, skaber kroppen muskelspændinger for at beskytte psyken mod at gå i stykker. Vi 'glemmer' helt eller delvis, hvad der er sket os, vi fungerer, men da vi har fraspaltet en del af os selv, fungerer vi på lavere blus, med et mere indskrænket følelsesregister, færre handlemuligheder til at håndtere vores liv med, mindre evne til at skabe kontakt.
Ligesom vi får mindre vitalitet og energi, eftersom muskelspændinger hindrer blodgennemstrømningen i de indre organer, og da affaldsstofferne ikke kan føres ordentlig ud af kroppen, skaber de smerte og nedsat bevægelighed.
Kroniske muskelspændinger har mange grader af spændthed, lige fra at de føles som jern og beton til lettere grader af spændthed, men overordnet skaber de en neurotisk psykisk struktur.
Ved skader opstået på et meget tidligt tidspunkt i livet, eller ved tilstrækkelig mangel på stimulation af de primære behov tidligt i livet, kan der opstå slapheder/underspændinger/huller i muskulaturen. Disse forårsager ligeledes nedsat vitalitet og for stor bevægelighed, samtidig med at der på det psykiske plan er for store huller til det ubevidste og det kan føles kaotisk, skræmmende og meget angstfyldt. Igen er der mange grader af underspænding, men de skaber en personlighedsstruktur, der peger hen mod det psykotiske. Citat fra Lars J. Sørensen i hans bog: Særpræg - Særhed - Sygdom: "Neurotikeren bliver 'syg' af at blive drænet for energi og vitalitet i sin kamp for at holde døren til en større virkelighed lukket." "Psykotikeren bliver 'syg' på grund af den overvældende energi, der kommer fra den vidt åbne dør til en større virkelighed." Citat slut. Som det fremgår af ovenstående, er det meget forskelligt, hvilke metoder, der skal anvendes til de to så forskellige psykiske strukturer.
Eksistentiel Krop- og Psykoterapi kan bruges følelsesåbnende til gavn for mennesker med overvejende neurotisk struktur, ligesom den kan bruges helende og rygstøttende på mennesker med tendens til psykotisk struktur. Kropterapien arbejder ud fra, at der er fire værenscentre i kroppen: På forsiden: Hjertet - agape/eros og hara og på bagsiden, ryggen: Logos og den spirituelle kriger. Forsidens centre har med det følende, værende, kontaktfulde, åbnende princip at gøre, mens bagsiden har med det viljestyrede, handlingsorienterede princip at gøre, ligesom den er sæde for evnen til at skelne på det vidensmæssige plan og gør en i stand til at tænke abstrakt, rationelt og logisk, også når det gælder om at uddrage viden og erfaring ud fra forsidens instinktive, følelsesmæssige værenside. I kropterapien arbejdes der hele tiden på at afbalancere disse centre i forhold til hinanden, også ud fra de ovenstående betragtninger om forskellig behandling af henholdsvis den neurotiske struktur og den struktur, der har tendens til at blive psykotisk.
Der arbejdes med selvmobiliserende kropsarbejde og med forskellige former for berøringer. Katalyserende og nærende. Endvidere formidler jeg healende energi uden berøring. Det kan i nogle tilfælde være af stor betydning i perioder at regrediere, for at genopleve gamle, uafsluttede situationer, og her består healingen af at blive mødt på en anden måde, end den der fik problemerne til at opstå, sådan at kroppen og psyken kan få nye positive erfaringer, der lidt efter lidt kan integreres og få de gamle sår til at læges. Der arbejdes endvidere med horisontal og vertikal grounding. Horisontal grounding skal forstås som evnen til at være, dvs. evnen til at vegetere ubekymret og ikke involvere sig i noget og være tilfreds med det, at være fuldstændig afslappet i kroppen, hvilende i den uden at være i gang med viljestyrede projekter. Vertikal grounding skal forstås som evnen til at magte den ydre verdens realiteter med viljestyrede handlinger, afpasset efter den ydre verdens realiteter, så handlingerne kan gennemføres med det til situationen hørende bedste resultat. Samtaleterapi på grundlag af Eksistentiel Krop- og Psykoterapi betyder, at terapeuten har etableret forbindelse til sjæleplanet og kan være tilstrækkelig autentisk tilstede i kontakt med sig selv og sin klient. Ved at være nærværende, indfølende, fintmærkende og lydhør overfor de nuancer, som klienten viser af sig selv i vores samspil, kan klienten føle sig set og hørt på et dybt sjæleplan. Det virker helende på gamle psykiske sår, og dermed styrkes selvfølelsen og evnen til at håndtere de udfordringer, livet byder på. Samtaleterapien kan være både følelsesåbnende og jegstøttende, hvilket times fra øjeblik til øjeblik og fra klient til klient. Den måde terapeuten bruger sin stemme på, mimik, kropssprog, humor, alvor - alt dette er ikke tilfældigt, men ud fra en opmærksomhed på, hvad der virker og ikke virker fremmende på klientens proces, kombineret med en psykodynamisk forståelse for, hvordan jegets tilstand er hos klienten. Psykodynamisk forståelse Vor tids psykiske struktur er kendetegnet ved et mere eller mindre svagt jeg. Og/eller et for rigidt og ufleksibelt jeg. Det betyder en for åben adgang til det ubevidste, kaos og grænseløshed, eller en mere eller mindre stivnet neurotisk struktur, hvor der også kan ligge en svag jegstruktur nedenunder.
Det er derfor utrolig vigtigt, at kende til de psykodynamiske teorier, der forklarer om disse tilstande. Sådan at terapien bliver opbyggende i stedet for nedbrydende for den enkeltes psyke. Derfor tages der udgangspunkt i jegets tilstand, når der vælges hvilke psykoterapeutiske metoder, der skal anvendes i forhold til den enkelte klient. Og al den terapi, der laves, er gennemsyret af dette princip. Dvs. at jeg arbejder både følelsesåbnende og jeg-støttende. Teori: Cullberg, Lars J. Sørensen, Klein, Winnicut, Balint, Fairbairn, Gabbard og Sallye Wilkinson. Psykoterapeut Gerda Beck, MPF
Medlem af Psykoterapeut Foreningen
Medlem af SAB, Sammenslutningen af Alternative Behandlere
