Parterapi
BRYD NEGATIVE MØNSTRE OG SKAB POSITIV KONTAKT TIL HINANDEN Kærligheden, gnisten, den gode kontakt i et parforhold er ikke bare noget, der er der af sig selv. Det er noget man sammen kan skabe og udvikle. Det er en løbende proces og et arbejde at bevare et godt parforhold. Når man indgår i et parforhold, vil hver især have forskellige forventninger og holdninger til hinanden. Bevidste og ubevidste. Dem har vi lært i vores barndomsfamilie. Dvs. at to helt forskellige 'kulturer' skal finde et fælles fundament. Og heraf kommer stor udfordring: Nemlig den ikke at opfatte, at ens partner gør som han/hun gør for at genere os, men bare fordi han/hun er forskellig fra os selv. Samtidig har vi måske sår og skrammer med os hver især fra vores opvækst, som gør at vi ikke har lært at skabe en god kontakt til hinanden og løse de konflikter, som jo er en del af et forhold. Disse uløste problemer gentager sig så igen og igen, hober sig så op under forholdet, skaber frustration og dårlig kontakt, og kan til sidst få det til at gå i stykker. Heldigvis har vi alle en dyb længsel i os efter, at kærligheden skal lykkes. Og vi kæmper alle for det. Det er bare ikke så nemt at gøre det på en konstruktiv måde. Parterapi er en metode til at lære at føre denne kamp for et godt kærlighedsliv på en konstruktiv måde. Hvis I under parterapien støder på problematikker, der har brug for mere individuel bearbejdning, kan det være en god ide at supplere med individuel terapi. I terapien
  • tages der udgangspunkt i at udforske hvilke årsager, der er til jeres problemer. Hvordan jeres samspil er, hvilke ressourcer og hvilke udfordringer der findes
  • søges at afdække, hvilke arbejdspunkter i hver i sær har, i forhold til at bibringe jeres forhold problemer i stedet for vækst og kærlighed
  • øver I jer i at blive bedre til konfliktløsning og til at respektere hinandens forskelligheder, at blive bedre til at lytte til hinanden, i stedet for at afbryde hinanden
  • øver I jer i at give til hinanden, så I hver især får noget af det I har behov for, samtidig med at I giver den anden noget af det, den anden har behov for
  • øver I jer i at arbejde med at vise den anden jeres behov og grænser
Pris: Kr.900 for halvanden time
Uddannelser
FÅ LEDIGE PLADSER.
Start 15. sept. 2010
     
 
Start 2. juni. 2009.

Læs mere