Skilles eller blive sammen?

Giv forholdet en chance eller kom godt videre

Hvem er Gerda Beck?

Jeg har over 25 års erfaring og har i den tid været beskæftiget med Individuel- og Parterapi, Supervision, Psykoterapeut Uddannelse og Efteruddannelse af Psykoterapeuter.
 
Jeg er dybt optaget af at støtte par i at bygge bro til hinanden gennem parterapi, og i det hele taget at hjælpe mennesker i svære relationer til at løse konflikter og finde hinanden igen. f.eks. ved brud med voksne børn.
 
Endvidere at støtte dig i at bearbejde alle de problematikker, du måtte have, som gør det svært at være dig igennem individuel terapi.
 
gerda bech

Gratis forsamtale

Er du nysgerrig på parterapi? Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende samtale, hvor du kan høre mere om forløbet og stille spørgsmål.

Over 25 års erfaring

Du er i trygge hænder. Med over 25 års erfaring som parterapeut har jeg hjulpet mange par videre – uanset udfordringernes størrelse.

Der gemmer sig mange sårede følelser, når I er nået til at være i tvivl, om jeres forhold skal fortsætte

  • Det kan være I har det sådan, at I er ved at kaste håndklædet i ringen og opgive jeres forhold?
  • Jeres forhold er blevet så låst fast i problemer, at det føles, som om Jeres kærlighed er slidt op?
  • I har enerverende opslidende skænderier og uløste konflikter?
  • Samtidig er det jo en stor og uafvendelig beslutning både for Jer selv og for jeres evt. børn?
  • En side af dig vil gerne genfinde nærheden og gnisten igen?

At sidde fast imellem disse to problematikker er meget opslidende!

Her kan parterapi komme ind som et sted, I kan afklare, om der er noget tilbage at bygge videre på, om problemerne kan løses, om I kan finde ind til en positiv gnist igen, eller løbet er kørt.

Der kan så ske det i parterapien, at I enten finder ud af, at problemerne er til at løse, og at i efterhånden, som det sker, begynder at genfinde noget af den tabte kærlighed til hinanden igen på en ny og mere intens måde.

Der kan også ske det, at I bliver klar over, at den bedste løsning er at blive skilt, men så er beslutningen til gengæld gennemarbejdet og ikke taget i panik.

Hvis en vil skilles og den anden vil blive i forholdet.

I den situation kan det være rigtig svært at kommunikere, fordi den ene bevidst eller ubevidst vil prøve at overtale den anden til at blive, ligesom den, der vil ud af forholdet har svært ved at stå ved sin beslutning, og derfor måske enten bliver af medlidenhed, eller løber ud af døren uden at se sig tilbage. Og især hvis der er fælles børn er det rigtig vigtigt at skilles på en ordentlig måde. Her kan det være vigtigt at få lyttet til hinanden og afsluttet forholdet på en måde, så I bagefter kan samarbejde om børnene på en god måde, så skilsmissen ikke går ud over dem.

Der er endvidere mulighed for at en af parterne eller begge, evt. kan fortsætte i individuel terapi for at bearbejde skilsmissen, hvis det er svært at forlige sig med den.

Hvordan skal I fordele samkvem med børnene ved skilsmisse.

Det er rigtig vigtigt, at I får løst det spørgsmål på den bedst mulige måde, så børnene oplever, at I er enige om, hvornår de skal være hos far og mor. Det er jo aldrig let for børn, hvis far og mor skal skilles, og derfor er det virkelig vigtigt, at de oplever, at mor og far er enige om, hvordan tiden efter skal foregå, så de ikke oplever at blive kastebold i en strid mellem mor og far. Det er børn meget følsomme overfor, og det kan skabe store problemer for dem.

Hvis din partner ikke vil med i parterapi.
Kan du komme alene i individuel terapi og bearbejde og afklare problemerne.

Udtalelser fra klienter

gerda bech
Gerda Beck

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Du kan altid ringe eller skrive til mig for at afklare, om terapi er noget for dig, eller for tidsbestilling.

Min praksis ligger i: Holbergsgade 26, 1. Tv. 1057 Kbh. K.

Du kan også udfylde kontaktformularen.